UPDATE
14. juli 2026
EA SPORTS Madden NFL 27 Arcade Edition bringer autentisk amerikansk fodbold til Apple Arcade den 6. august
Den prisbelønnede tjeneste giver spillerne en førsteklasses Madden-oplevelse lige ved hånden, når spillet føjes til Apple Arcades enestående udvalg af populære sportsspil, der bl.a. tæller NFL Retro Bowl ’27 og Retro Bowl College+
Tag udstyret på, læg taktikken, og kæmp om sejren på grønsværen. EA SPORTS Madden NFL 27 Arcade Edition kommer til Apple Arcade den 6. august.
Den 6. august kommer det mest autentiske NFL-videospil, Madden NFL 27 Arcade Edition, til Apple-enheder. Det helt nye spil i den enormt populære serie er udviklet specifikt til Apple Arcade og giver fans mulighed for at udleve deres drømme på grønsværen i en medrivende sæsonbaseret spiloplevelse med aktuelle NFL-hold og realistisk gameplay. Arcade byder også velkommen til NFL Retro Bowl ’27 og Retro Bowl College/, som føjes til det imponerende katalog af populære sportsspil på tjenesten, herunder Football Manager 26 Touch, Mini Football Legends, NBA 2K26 Arcade Edition, NFL Retro Bowl ’26, PGA TOUR Pro Golf og Skate City: New York.
“Apple Arcade tilbyder et enestående udvalg af sportsspil til alle slags fans, uanset om de foretrækker amerikansk fodbold, skateboarding, basketball, golf eller andre sportsgrene,” udtaler Alex Rofman, Apples Senior Director for Apple Arcade. “Jeg har spillet Madden NFL i mange år, og det er en drøm, der går i opfyldelse, at vi nu kan føje denne ikoniske spilserie til vores katalog. Netop som den nye sæson går i gang, kan Arcade-fællesskabet nu kaste sig ud i en autentisk NFL-oplevelse sammen med andre populære sportsspil som NFL Retro Bowl, NBA 2K og Football Manager – alt sammen på ét sted.”
“Madden NFL 27 Arcade Edition giver os mulighed for at bringe den mest autentiske NFL-oplevelse til endnu flere fans af amerikansk fodbold, så de kan spille og konkurrere som ligaens største stjerner eller træde ind i rollen som GM og opbygge en franchise,” udtaler Evan Dexter, EA's Vice President for Franchise Strategy and Marketing. “Apple Arcade er den perfekte platform for Madden – en førsteklasses tjeneste, der passer perfekt til den komplette og kompromisløse oplevelse, vi har skabt. Uanset om du spiller på din iPhone på farten eller på Apple TV sammen med venner og familie, er det op til dig at skrive din egen NFL-historie.”
Madden NFL 27 Arcade Edition leverer en autentisk footballoplevelse, som spillerne vil elske, i et komplet Madden NFL-spil uden reklamer eller køb i apps. Spillerne kan kaste sig over de populære spiltilstande Franchise og Quick Play med dynamiske spillervurderinger, der er baseret på præstationer i den virkelige NFL-sæson. Med Franchise-tilstanden, der drives af en ugentlig historiegenerator, kan spillerne navigere i skiftende fortællinger hen over sæsonen, vinde tilhængernes gunst og opbygge et mesterskabshold. Med problemfri understøttelse af controllere på tværs af iPhone, iPad, Mac og Apple TV giver Madden NFL 27 Arcade Edition spillerne mulighed for at spille på deres egne præmisser, uanset hvor de er.
Sportsfans, som har appetit på endnu mere amerikansk fodbold, kan kaste sig over Retro Bowl College+ den 6. august. I denne populære spinoff af det succesfulde 8-bit-spil Retro Bowl kan spillerne skabe sig et navn som en succesfuld cheftræner for et af 250 collegehold.
Den 3. september sparkes den helt nye sæson af NFL Retro Bowl ’27 i gang. Det populære spil i pixelkunststil tager spændingen til et nyt niveau med den medrivende nye Gauntlet-tilstand. Med begrænsede ressourcer fra start skal spillerne træde i rollen som GM og kæmpe sig gennem en benhård stime på 15 sejre i træk for at opnå den højeste score blandt alle deltagere. Undervejs skal de vælge mellem overkommelige kampe og svære modstandere – samt mellem belønninger i form af ægte NFL-stjerner eller stærke fordele. Spiller-XP og evner videreføres efter et nederlag, så hvert forsøg bringer spillerne tættere på et episk alt-eller-intet-opgør mod en divisionsrival og førstepladsen på den ugentlige rangliste.
Med en konstant strøm af nye udgivelser og opdateringer af eksisterende favoritter sørger Apple Arcade for, at spillerne altid har noget at se frem til. Sportsfans forkæles. Den seneste opdatering til NBA 2K26 Arcade Edition er nu ude med den dobbelte All-Star Tyrese Maxey som ny Paragon-spiller samt æraen 2016-2024 i The Association-tilstanden. PGA TOUR Pro Golf byder nu også på den helt nye bane, og den 16. juli introducerer NFL Retro Bowl ’26 et nyt sæt Apple Games-udfordringer baseret på historiske Super Bowl-opgør, hvor spillerne kan tage del i nogle af de største kampe i Super Bowl-historien.
Spillere kan også prøve nye gratis introduktioner til udvalgte Arcade-spil i App Store uden abonnement, herunder PowerWash Simulator, Mini Motorways, Cooking Mama: Cuisine! og Play-Doh World.
Priser og tilgængelighed
- Apple Arcade fås til 59 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
- Apple Arcade er en del af Apple Ones abonnementer Enkeltperson (179 kr.) og Familie (239 kr.) med en måneds gratis prøveperiode.2
- Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og Apple Vision Pro. App Store Greats er tilgængelige på iPhone, iPad og Apple Vision Pro.
- Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
- Tilgængeligheden af de mere end 200 spil på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet bliver automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
- Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.