I dag har Apple og Major League Baseball (MLB) offentliggjort august-programmet for “Friday Night Baseball”, som er en ugentlig udsendelse med to kampe, der kan streames hver fredag på Apple TV i løbet af den regulære 2026-sæson. Apple TV-abonnenter i 60 lande og regioner kan se to store kampe hver uge med forbedret produktionskvalitet og ekspertkommentatorer, helt uden lokale begrænsninger for sendetilladelse.
En grafik viser programmet for “Friday Night Baseball” på Apple TV i august 2026 med kampe den 7., 14., 21. og 28. august.
August-programmet topper med flere store kampe, bl.a. det seneste kapitel i to af baseballens mest ikoniske rivalopgør. Den 14. august om eftermidagen møder stjernefrøet Jordan Walker og St. Louis Cardinals den tredobbelte All-Star-spiller Alex Bregman og Chicago Cubs. Og den 28. august tager New York Yankees imod Boston Red Sox til endnu et brag af en kamp i et af baseballens største rivalopgør.
Vladimir Guerrero Jr. og de forsvarende American League-mestre Toronto Blue Jays kommer også til at genopleve deres historiske 2025-slutspilsforløb i “Friday Night Baseball” med en ny kamp mod Yankees i Division Series den 14. august og en ny kamp i Championship Series mod Julio Rodríguez og Seattle Mariners den 28. august.
Måneden byder også på flere kampe med nogle af baseballens største udfordrere til titlen, bl.a. Seattle Mariners, der ligger på førstepladsen i American League West, og Tampa Bay Rays, der ligger øverst i American League East – begge kan opleves to gange i “Friday Night Baseball” i august.
For femte sæson i træk vil “Friday Night Baseball”-kampene blive kommenteret af et hold bestående af Wayne Randazzo (play-by-play), Dontrelle Willis (analyse) og Heidi Watney (reporter på sidelinjen) og et hold bestående af Alex Faust (play-by-play), Ryan Spilborghs (analyse) og Tricia Whitaker (reporter på sidelinjen). De vil få selskab af Rich Waltz under udvalgte kampe i løbet af sæsonen. Kommentatorerne for hver kamp vil blive offentliggjort ugentligt. Optakt til “Friday Night Baseball” vil blive præsenteret af Lauren Gardner, den tidligere MLB All-Star-spiller Eric Hosmer og sportsjournalist Russell Dorsey.
Fans i USA og Canada har også mulighed for at lytte til hjemme- og udeholdets lokale radiodækning af “Friday Night Baseball”-kampene.1
“Friday Night Baseball” produceres af MLB Networks Emmy Award-prisvindende produktionshold i samarbejde med Apples produktionshold til livesport. Den første af de to kampe i den ugentlige udsendelse præsenteres af Essilor.


Priser og tilgængelighed
Apple TV-abonnenter kan se “Friday Night Baseball” i Apple TV-appen på iPhone, iPad, Apple TV 4K, Apple Vision Pro, Mac, populære Smart TV-modeller fra Samsung, LG, Sony, VIZIO, TCL m.fl., Roku- og Amazon Fire TV-enheder, Chromecast med Google TV, PlayStation- og Xbox-spillekonsoller og på tv.apple.com for 79 kr. om måneden med en gratis prøveperiode på syv dage for nye abonnenter.2 I en begrænset periode kan kvalificerede kunder, der køber og aktiverer en ny iPhone-, iPad-, Apple TV- eller Mac-enhed, få Apple TV gratis i tre måneder.3 Find ud af, hvordan du ser Apple TV, og se den fulde liste over understøttede enheder.
  1. Udbuddet af radiodækning kan variere. I Canada er radiodækning kun tilgængelig i forbindelse med Toronto Blue Jays’ hjemmekampe.
  2. Et Apple TV-abonnement inkluderer ikke tredjeparters brandede abonnementstjenester eller indhold, der kan lejes eller købes i Apple TV-appen.
  3. Særtilbuddet gælder i tre måneder efter første aktivering af den kvalificerede enhed. Ét tilbud pr. gruppe med Familiedeling. Abonnementer fornyes automatisk, indtil de opsiges. Andre begrænsninger og vilkår er gældende. Få mere at vide på apple.com/dk/promo.

Media

  • Tekst i denne artikel